Når det kommer til jagtspidser, findes der et hav af forskellige, og producenterne konkurrerer konstant om at lave endnu mere effektive spidser i alverdens forskellige udformninger. I Danmark er det dog ikke alle typer af jagtspidser, som er tilladt til brug på jagt, og for at være lovlig til jagt i Danmark skal en jagtspids være lavet af stål.

I Bekendtgørelse om buejagt, bilag 1 kan der læses om regler vedr. spidser m.m. i forhold til den art, der jages: Bekendtgørelse om buejagt

I Bekendtgørelse om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt kan du læse om regler vedr. spidser i forhold til jagt på det store hjortevildt:     Bekendtgørelse om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt

Overordnet findes der fire forskellige typer af pilespidser:

– træningsspids:
Til daglig træning bruges der normalt ikke jagtspidser, men i stedet en lille ”spids”, som ikke har skærende flader. Der findes forskellige udformninger på træningsspidser, og hver producent af skafter tilbyder sit eget udvalg af spidser, som passer til deres skafter. Den primære grund til at anvende træningsspidser til daglig træning er at nedsætte slitage på skivemateriel, da træningsspidser blot efterlader et lille hul i skivematerialet i forhold til en jagtspids, som skærer materialet helt i stykker.
Træningsspidser må ikke anvendes til jagt.

Der findes et bredt udvalg af træningsspidser – her syv forskellige. Ingen af disse må anvendes til jagt i Danmark.

– blunt:
En blunt er en ”flad” spids, som bruges til at slå i modsætning til at skære. Blunts findes i flere forskellige udformninger, og i Danmark må blunts kun bruges til småvildt. Ved brug af blunts opleves det indimellem, at pilen penetrerer dyret og flyver hele vejen igennem i stedet for at ”slå” og falde af. Den danske definition af blunt er i de senere år blevet udfordret af små effektive designs på spidser, som ikke kan kategoriseres efter den klassiske norm for blunt, men de virker fremragende på småvildt.

Blunts findes i mange varianter – her tre forskellige. Denne type spidser må, hvis de har over 16 mm anslagsflade, anvendes til jagt i Danmark. Dog må de ikke anvendes på klovbærende arter samt ræv, hare og gås.

– fastbladet spids:
Den fastbladede spids skal jf. bekendtgørelse om buejagt være skærende. Den fastbladede spids har ingen bevægelige dele, men nogen producenter har konstrueret spidsen, så den skærende flade er udskiftelig. Der findes et enormt udbud af fastbladede spidser med varierende størrelser og designs med hhv. to, tre og fire skærende flader. Når man vælger en fastbladet spids, skal man være opmærksom på, at man i princippet monterer styrende flader i spidsen af sin pil. Vælger man en fastbladet spids, er det derfor vigtigt samtidig at forholde sig til, om fanerne bagerst i pilen kan stabilisere pilens flugt tilstrækkeligt. Til buejagt på det store danske hjortevildt er det et lovkrav, at denne type spidser anvendes.

To-bladet spidser må ikke anvendes til hjortevildt, ræv, hare og gås.

Trebladet pilespids med fast od.

Firebladet pilespids med fast od.

– mekanisk spids:
Den mekaniske spids er kendetegnet ved at være monteret med bevægelige dele. Normalt ligger de skærende blade foldet fremad mod spidsen langs et centerstykke med udfræsninger til bladene. Ved anslag fanges bladene af modstanden og foldes ud i en bagudrettet stilling. Mekaniske spidser har en stor aredynamisk fordel, da spidserne er mindre end fastbladede spidser og dermed ikke styrer så meget med fronten af pilen. Udfordringen ved mekaniske spidser er, at der kræves en høj anslagsenergi for at få spidsen til at folde sig ud og gennemtrænge dyret. Der findes et stort udvalg af mekaniske spidser i mange forskellige udformninger.

Pilespidser med mekanisk spids findes i mange varianter – her er vist to typer som sammenfoldet og åben. Denne type spidser må i Danmark anvendes til jagt på alle jagtbare arter på nær de store hjortevildtarter; kronvildt, dåvildt og sikavildt.

ADVARSEL!!!

ANVEND KUN JAGTSPIDSER FRA ANERKENDTE PRODUCENTER.
Der er i Danmark ingen krav til kvaliteten af pilespidser til jagtbrug, ud over at den skal været lavet af stål, og der er ingen krav til styrken af en jagtspids, hvorfor nogle buejægere er faldet for fristelsen til at selvimporterer spidser fra Kina. Men pas på med de billige kinesiske efterligninger, da du ikke har nogen garanti for, at de rent faktisk kan holde til træf i dyrekroppen. Pilespidser, der kollapser under gennemtrængning af dyret, præsterer langt fra den optimale virkning og forsager ud over ærgrelse også stor risiko for grimme anskydninger.

Herunder ser du et eksempel på en ”kinaspids” som kollapsede ved træf på råvildt. Kollapset førte til en grim anskydning og lang eftersøgning med schweisshund. Bladet blev skilt fra ferrulen undervejs igennem dyret, hvilket IKKE må ske.

Herunder er ses en sammensat ”kinaspids” (t.h.) ved siden af en original spids, som er støbt og derfor ikke kan kollapse. ”Kinaspidsen” er loddet sammen med meget små lodninger og efterfølgende malet, derudover er materialet i bladet meget tyndere og blødere end i original spidser.

Slibning af spidser
I denne lille film kan du lære om vigtigheden af skarpe pilespidser, og hvordan du sliber de spidser, for hvilke dette er nødvendigt:

Husk:
– jagtspidsen (skærende) skal være fremstillet af stål.
– forholdet mellem længde og bredde bør være mindst 2:1.
– jagtspidsen må ikke være forsynet med modhager.
– jagtspidsen skal altid holdes skarp som et barberblad.