Pileskaftet kan for alle buetyper være lavet af aluminium, glasfiber, kulfiber eller en kombination af aluminium og kulfiber. For de traditionelle buers vedkommende (langbue og recurvebue) kan de også være lavet af træ.
Det vigtigste parameter for pilen og pileskaftet er, at den skal passe til kombinationen af skytte og bue. Vi gennemgår i de følgende afsnit hvilke parametre, der har indvirkning på pileskaftet.

Spine (pilens stivhed):
Man opdeler pile i forskellige stivhedsgrader, som kaldes ”spine”. Pilens spine er et udtryk for, hvor blød den er, når den bøjes. Pilen bøjer i skudøjeblikket pga. strengens tryk i nocken, og denne bøjning kan kontrolleres ved, at skytten bruger en pil med den korrekte spine. Den korrekte stivhed af jagtpilen, kan man finde ved at bruge en såkaldt Spine tabel

For at kunne bruge tabellen er det vigtigt at kende pilens totale spidsvægt, pilens nødvendige længde til buens træklængde, samt hvor mange pund buen yder. Til en ”normal” dansk buejæger som har ca. 29 tommer træklængde og en compoundbue, der trækker 60-65 pund, vil en pil med spine på 300 til 350 være at anbefale. Generelt må pilen hellere være for stiv end for blød, da en for stiv pil kan skyde udmærket, mens en pil, der er for blød, bøjer for meget i skudøjeblikket og taber energi ved dette. Brug af korrekt spine har stor betydning for at opnå ensartet træfpunkt for såvel jagtspidser som feltspidser, samt for at opnå en pilebane hvor pilen forlader buen så ensartet og lige som muligt.
Bruger man en pil, som er meget for blød i forhold til anbefalet, kan man risikere, at pilen fragmenterer i skudøjeblikket.

I denne lille film ses afskydningen af en blød pil:

Rethed:
Ud over opdeling efter stivhed inddeles pile også i forskellige sorteringer efter kvaliteter. En pil med ”rethed” på 0.001 er mere lige i skaftet end en pil med rethed på 0.006. Kvaliteten af retheden på pilen har betydning for, hvor præcist pilene kan grupperes sammen i skydeskiven. Retheden har også betydning for prisen pr. pileskaft, da pile, som er mest ”lige”, er dyrere end pile med lavere rethed. Man skal dog være rimeligt godt skydende for at kunne mærke en forskel i præcision mellem pile med rethed på. f.eks. 0.001 og 0.003. De mest solgte jagtpile i Danmark har en rethed på 0.003.

Jagtpile findes ligeledes i forskellige tykkelser, hvor de tyndeste er omkring 4 mm i skaft-diameter og de tykkeste ca. 9 mm. I nyere tid er der kommet en tendensen til, at producenterne går mod at lave tyndere pile for at mindske ”modstanden” over pileskaftet og sikre dybere penetration. Den mest anvendte jagtpil i Danmark er 6 mm i diameter.

Når man vælger sit pileskaft, har stivheden og diameteren betydning for, hvor tung pilen ender med at være. Alle pileskafter har en værdi for ”vægt pr. længde” (Grains pr. inch eller forkortet GPI), som fortæller, hvor meget en tomme af pileskaftet vejer. Hvis man gerne vil have en tung pil, kan det være svært at opnå med tynde pile, da der er mindre materiale i skaftet. Vægten af pilen afhænger også af pileskaftets længde, som skal passe til buens træklængde. Som buejæger skal man være opmærksom på, om ens valg af pile gør, at mindstevægten på hhv. 20, 25 og 33 gram kan overholdes.

Eksempel på tre tykkelser af pileskaft. Vær opmærksom på at den to-bladede pilespids til venstre i billedet ikke må anvendes til jagt på hjortevildt, ræv, hare og gæs i Danmark.

Materiale og skader:
Pileskafter kan være lavet af aluminium, carbon, træ eller en blanding af carbon og aluminium. Træpile bruges hovedsageligt af langbueskytter, mens pileskafter, hvor carbon og aluminium kombineres, kan bruges til at opnå meget stive pile med lav diameter og høj vægt.

Inden man skyder med sine pile, bør man inspicere sine skafter, for at se, om der er opstået skader i pileskaftets komponenter eller materiale. En pil med carbonskaft kan godt være skadet, uden det kan ses, hvorfor man kan teste dem ved at bøje den. Høres en svag knasende lyd, skal den kasseres. Hvis to pile har ramt hinanden i skiven, kan skaftet have taget så stor skade, at det svækkes og skaftet ikke holder i skuddet. Hvis pilen fragmenterer i skudøjeblikket pga. en skade i skaftet, kan man få stumper af pilen i buehånden. Husk derfor ALTID at inspicere pilene, hvis der er risiko for, at pilen har fået en skade.