I 2018 indførte Miljøministeren en 4-årige forsøgsperiode (2018-2021) med buejagt på de store hjortevildtarter: kronvildt, dåvildt og sikavildt.

Jagt på disse arter stiller en række krav til både buejægeren og det grej, der bruges. Kravene er for en del lovmæssige, men der er også en del ikke juridiske aspekter, der skal tages højde for ved buejagt på disse arter.

Bekendtgørelse om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202839

Grej generelt
For at jage det store vildt er der en del krav og måske udfordringer, buejægeren skal overholde og opfylde. I Danmark har man valgt at bruge energimetoden joule, når man skal måle buens og pilens effektivitet og dræbende evne. Denne praksis går helt tilbage til 1999, hvor man lavede den første forsøgsorden på råvildt. Man kan diskutere, om det er den helt rigtige metode, og om det ikke havde været mere korrekt at bruge pilens gennemtrængningsevne (kinetiske energi), men nu er det Joule, vi bruger, hvilet har betydet, at man har været nødt til at sikre sig den fornødne energi og gennemtrængningsevne.

Lidt fakta:
1) Holdbarheden på pile og jagtspidser afhænger af vægten.
2) En jagtspids’ holdbarhed afhænger af en høj materialekvalitet og godt design (hvorfor der nok bør advares mod de billige kinesiske efterligninger, som en del buejægere efterhånden forfalder til).
3) Skrueindsatsen er det svageste led på en pil.
4) Pile i høj kvalitet giver den bedste flugt og præcision.
5) En pils gennemtrængningsevne afhænger af pilens vægt og ikke hastigheden.

Energi
Kravet til en højere energi på pile, der skal bruges til jagt på større vildt, skal forstås på to måder. I Danmark har man som beskrevet valgt at bruge joule som udregningsfaktor i stedet for kinetisk energi (gennemtrængningsevne). Tilbage i 1999 valgte man joule i forbindelse med, at jagt på råvildt skulle sættes i gang. Kravet blev min. 40 joule for faste spidser og min. 70 joule, hvis man valgte at bruge mekaniske spidser. Til jagt på større hjortevildt end råvildt er kravet fastsat til min. 80 joule, hvilket er et energikrav, der skal opfyldes med en pilevægt 33 gram. Denne konstellation har været brugt i mange år af danske buejægere, der er taget på udenlandsjagt efter storvildt, og det har vist sig effektivt.

Pilevægt
Pilens vægt er altafgørende for succes, holdbarhed og penetration. Holdbarheden på pileskaftet og jagtspidsen ved træf i knogler eller lignende, stiger væsentlig ved blot 5 grams forøgelsen af pilevægten. Gennemslagsevnen stiger næsten med 2% for hvert gram, man hæver vægten fra 25 gram. Der findes i dag mange pile, som overholder vægtkravet på de 33 gram, og man kan i de rigtige tilfælde også forøge vægten på pilen ved at montere vægte bag indsatsen i pilen. Dette kræver dog, at pilens stivhed (spine) er høj nok til at kunne klare denne forøgelse, da selv en vægtforøgelse på blot 10-15 grains kan få pilens stivhed til at ændres, så man ikke kan få pilen til at flyve og træffe ordentligt.

Jagtspidser
Jagtspidser fås i mange varianter fra gode, til dårlige og ekstrem dårlige. Det, vi skal huske på er, at det er levende væsener, vi skyder på og samtidig store dyr, der kræver det bedste af det bedste. Der findes desværre alt for mange spidser af dårlig kvalitet, det være sig materialet, designet og flyveegenskaberne. Specielt er der problemer med billige kopier handlet hjem fra Kina. Disse spidser er af en kvalitet, der måske nok burde forbydes. Holder man sig til gennemprøvede spidser, er chancerne for succes til gengæld store. Du kan med fordel søge professionel hjælp, når du vælger dine pilespidser til buejagt på det store hjortevildt.

De spidser, der må bruges til stort hjortevildt i Danmark, skal min. være med 3 faste blade og have en skære diameter på min. 25 mm.

Indskydning
Indskydningsdelen med de fastbladede spidser og træningsspidser er en kunst i sig selv. Typisk vil man opleve, at træningsspidser og jagtspidser ikke træffer samme sted.

Den bedste og mest effektive måde at finde en perfekt jagtpil på er at prøveskyde en masse forskellige varianter af pile med forskellige spines (stivheder), vægte, længder og fabrikater. Det er en stor opgave at skulle købe sig til dette, men der findes dygtige forhandlere af buegrej i Danmark, der kan tilbyde sådan service. Hos disse kan du prøveskyde en masse forskellige pile, så der er ingen undskyldning for ikke at få den perfekte pil til buen.

Når den pil, der grupperer bedst på en afstand af 20-30 meter eller længere (du får mest ud af det hvis man skyder på lidt længere hold), er fundet, trimmes buen, så pilen flyver perfekt. Derefter sættes en jagtspids på pilen, som prøveskydes på 20-25 meter. Hvis ikke trænings- og jagtspids rammer sammen sted, kan man finjustere buen lidt eller prøve en anden jagtspids. Når det er gjort, vil du have en pil, der passer lige netop til din opsætning og skydestil.

Gøres dette ikke rigtigt, vil mange opleve store problemer med at skyde samlede grupper. Har man pile med jagtspidser, der rammer præcist, men problemer med træningsspidser, så gør man bare det som mange riffeljæger har gjort i mange år, når jagt ammunitionen ikke rammer som træningsammunitionen, man klikker på sit sigte, indtil det passer.

Fordel ved mekanisk jagtspids:
– Den flyver oftest bedre end fastbladet jagtspids.
– Den har større skærende diameter.
– Den tillader bedre præcision med dårlige pile.

Ulemper ved mekanisk jagtspids:
– Den er mere skrøbelig med lettere pile, 25-35 gram. Det bliver bedre jo tungere pil.
– Den har dårligere gennemtrængningsevne på større dyr ved træf i hårde områder.
– Har ekstrem dårlig penetration, hvis vildtet bevæger sig i skuddet.

Fordele ved fastbladet jagtspids:
– Den har større gennemtrængningsevne.
– Bedre gennemtrængningskraft, også på vildt der bevæger sig i skuddet
– De er oftest mere holdbare.

Ulemper fastbladet jagtspids:
– De kan være vanskelige at trimme ordentlig. (Hvis man fokuserer på at prøveskyde mange forskellige pilevarianter vil præcisionen dog stige).
– En del af disse støjer meget.
– Der findes desværre for mange i dårlig kvalitet.

Test
Niels Baldur lavede i år 2000 sammen med en jagtkammerat to tests af jagtspidser og pilevægte på hel friske kalveknogler og bovblade. Testen kan findes på nedenstående links, og ud fra de tests er der ikke nogen tvivl: Med en tung pil og en god jagtspids kommer med rigtig langt.
Pilevægten med jagtspidsen, der blev brugt i de to test, var fra 29 – 44 gram, og det var tydeligt, at de tungere pile klarede sig bedst. De min. 33 gram pilevægt, der er et lovkrav til jagt på stort hjortevildt i Danmark er således et godt leje.

Test af jagtspidser 1:
http://baldurs-archery.dk/systems/file_download.ashx?pg=647&ver=1

Test af jagtspidser 2:
http://baldurs-archery.dk/systems/file_download.ashx?pg=648&ver=1

Skudafstande
Kronvildt er et langt større stykke vildt end råvildt. Man kunne således fristes til at skyde på længere hold, men man skal huske på, at pilen er langsommere end den pil, der bruges til råvildtet (typiske 30-40 fod/sek. langsommere). Skydes der på længere hold end de 20 meter, der er anbefalet i Danmark, bevirker det, at dyrene kan nå at flytte sig en smule. Også til stort hjortevildt er 20 meter maksimal skudafstand, på trods af målets størrelse.

Skudvinkler
En meget vigtig parameter ved skudafgivelse til stort hjortevildt er skudvinklen. Et skud skrå forfra, direkte forfra eller direkte bagfra er bandlyst. Dyret SKAL stå i rent sideskud, eller med mulighed for at et skud kam sættes en smule skråt bagfra og frem. Dette gør man for at undgå de store overarms knogler, der ligger inde ved skulder bladet, og en anden ting er, at hvis der skydes skrå forfra, ja så vil skuddet altid gå bagud og VÆK fra de vitale områder.

Åbent til motorrummet! Når hjorten står således med forbenet, er der åbent til de vitale dele.
Lukket til motorrummet! Når hjorten står med forbenet således, lukker den store overarmsknogle for adgangen til store dele af de vitale dele.

På dette link til amerikanske Park and Wildlife kan du læse mere om gode og dårlige skudvinkler m.m.:
http://app.fw.ky.gov/Elk101/courses/course1/chapter5.aspx

Indrapporteringspligt
Læs om indrapporteringspligt på dette link: https://www.fadb.dk/husk-at-indberette/