De fleste buejægere tager et testskud umiddelbart inden jagtens påbegyndelse. Under denne manøvre er det bedre at have fokus på første pil og sætte den præcist, end at skyde sig ind med flere skud. Buen trækkes både under jagt og træning under vandret og skud skal selvfølgelig altid afgives på et sted med forsvarligt pilefang. Selv om de fleste buejægere træner meget og er dygtige skytter, bør man aldrig overvurdere egne skydeevner, når det etisk korrekte og sikkerhedsmæssigt forsvarlige skud til vildt skal afgives. Som med alle andre våbentyper vil også bueskytter med tendens til at overvurdere egne evner alt for ofte komme ud for uheldige og eller ligefrem sikkerhedsmæssigt uforsvarlige situationer.

Hold styr på baggrunden
Selv om man kunne mene, at der med stor sandsynlighed ikke er mennesker i nærheden af et dyr, der forholder sig roligt, og som man har valgt at nedlægge, kan man aldrig være 100% sikker. Skyd derfor aldrig mod baggrunde, du ikke kan overskue og have specielt fokus mod færdselsårer i terrænet såsom veje, stier, markveje og lign.

Et pileskud affyret i vinkler over vandret kan flyve langt og i test har pilen vist sig at flyve mindst lige så langt som et haglskud med str. 5 hagl (3 mm). I modsætning til haglene er pilen potentielt dræbende hele vejen, hvorfor det selvfølgelig gælder om at være sikker på, at pilen ikke har mulighed for at fortsætte, hvis den går igennem eller forbi det tiltænkte mål.

For at illustrere dette fortog den meget erfaren buejæger Bjarne Elkjær – under kontrollerede forhold – testskud i luften med compoundbue. Testens forløb som beskrevet herunder og understreger med al tydelighed ovenstående.

– Første skud i testen blev afgivet fra en vinkel omkring 10 grader over vandret. En vinkel, man risikerer at trække i, hvis der ikke er indlært korrekt optræksteknik, eller der er for mange pund på buen.
Ved denne vinkel fløj pilen 125 meter.

– Andet skud i testen blev afgivet fra en vinkel omkring 45 grader over vandret. Her fløj pilen 301 meter.

Til bueskydeprøven dumper aspiranten, hvis man trækker buen over vandret. Hold buen nedad, træk op og hæv derefter buen, så pilen peger direkte på målet.

* Grejet der blev brugt I denne test var en compoundbue på 66 pund, træklængde 29”, udgangshastighed på 289 fod og en pilevægt på 25,4 gram. Pilen var sat op med fieldpointspids og almindelige faner.

Med mindre du jager med flu-flu pile skal du således sikre dig, at der er tilstrækkeligt pilefang bag målet. Ved al anden skydning skal der være terræn bag målet (pilefang), som kan stoppe pilen. Også under bueskydning skal man tænke på skudvinkel i forhold til terrænet. Pilen kan – akkurat som en riffelkugle – prelle af på terrænet og ”springe op” igen. En pil kan således ændre retning i op til næsten 90 grader ved træf på eks. grene, sten eller lign. Sådanne retningsændringer kan selvsagt gøre, at pilen forsætter i uønsket retning. De bedste former for pilefang findes i form af en skråning, jordvold eller en god vinkel på skuddet (eks. fra skydestige), så pilen fanges af terrænet og ikke flyver videre. Skovbryn, tæt bevoksning eller høj sivbevoksning kan under ingen omstændigheder anvendes og dermed ikke betragtes som pilefang.

God buk, men mindre god skudsituation. I denne situation er der ikke pilefang bag dyret og skud må under ingen omstændigheder afgives. Skov kan aldrig betragtes som pilefang.

Affyrede pile skal altid findes, da de kan påføre utilsigtet skade på mennesker, husdyr og vildt, hvis de efterlades i terrænet – også selv om de ligger under græs, blade eller det øverste jordlag. En metaldetektor, lysnock eller andre signalanordninger kan med fordel anvendes for dette formål. Alternativt kan en rive være hjælpsom, hvis den føres gennem græs eller blade på jorden i det område, hvor pilen forventes at ligge. Rives der modsat skudretningen kan man være heldig at riven fanger en pil, der ikke kan ses med det blotte øje.

Hold øje med forhindringer:
En pil er meget følsom over for forhindringer og kan, efter at den er afskudt, ændre retning ved træf på selv de mindste forhindringer under sin vej frem til målet. En god og korrekt buejæger skyder alene på oplagte chancer uden nogen form for tvivlsspørgsmål og er skudfeltet mellem bueskytten og træfområdet på vildtet ikke fuldstændig åbent, bør der aldrig afgives skud. I bedste fald vil kursændringen resultere i et forbiskud og i værste en grim anskydning.

Også her er der tale om en god buk i en dårlig skudsituation. Bukkens vitale dele er ikke fri til skud, der må under ingen omstændigheder skydes.

Skud i luften
Ved jagt på flyvende vildt hvor der anvendes skarp jagtod, skal man ifølge lovgivningen anvende flu-flu pile. Selvom der her ikke kan anvendes direkte pilefang bag vildtet, skal bueskytten altid sikre sig, at sikkerheden er i orden i forhold til, hvor pilen falder til jorden igen. Skyd aldrig til fugle gennem grene og blade, da pilen også under denne form for jagt kan ændre retning i markant grad under mødet med forhindringer.

Buejægeren bruger ofte vegetationen som dækning og sløring. Det er derfor vigtigt at kontrollere, at der er fri pilebane, inden skuddet tages.