Recurvebuen, også kaldet den olympiske bue, stammer oprindeligt fra Asien, hvor den blev udført af horn. Den kendetegnes ved, at buebenene krummer fremad, og strengen rører ved buens ben. Recurvebuer varierer meget i længde og kan være alt fra 130-175 cm (50-70 tommer) lange. Buetypen kan som langbuen være lavet son ”one piece” eller ”take down”, som består af håndsektion med ben. En ”take down”, som er adskilt, fylder stort set ikke mere i længden end pilene. Buen kan være lavet af både træ, laminat eller carbon. På grund af benenes form kaster buen kraftigt og støjende, hvis den ikke er dæmpet, men strengen kan monteres med Catwhiskers eller gummidæmpere, ligesom en finjustering af strengehøjden vil dæmpe støjen meget. Recurvebuen er som langbuen, en buetype, der kræver meget lidt vedligeholdelse.

Den kan i mange tilfælde udstyres med pilekogger, stabilisator, sigte og pilehylde. Buens konstruktion giver lette pile stor hastighed og præsterer derfor også fladere pilebane.
Buens facon gør den svær at pyrsche med i tæt vegetation, da den let kommer til at hænge i.
Med recurvebue skydes ligeledes instinktivt som med haglbøsse eller med Gap, der som nævnt i afsnittet om langbuen, er den lille afstand mellem målet og pilespidsen. Heller ikke ved denne buetype kan det lade sig gøre at træne flittigt uden brug af fingerlap eller skydehandske.

Recurvebuen:
– kaldes også rytterbue eller vikingebue.
– bruges til konkurrenceskydning.
– er 125-175 cm lang.
– er en hurtig bue.
– støjer, da den præsterer strengeslag.
– fås som one-piece og take down.
– omsætter bedst sin energi til en let pil.
– kan udstyres med sigte og stabilisator.
– kan affyres ved instinktiv/sigtet skydning.
– kræver brug af fingerlap/skydehandske.

Skydehandsker og fingerlap