Oprindeligt blev langbuer lavet i mandslængde, men udviklingen har gjort, at de i dag kan være helt ned til omkring 147 cm (58 tommer) lange. Fra at være lavet af et stykke træ, kan de nu fås i moderne materialer som laminat af træ og glasfiber eller carbon, hvormed langbuens effektivitet er øget ganske betragteligt. Langbuer laves også med et lille svaj på benene og kaldes i det tilfælde for en Hybrid, selvom der stadig er tale om en langbue.

Buen laves som ”one piece” eller ”take down” med en lav vægt på 600-800 gram. Lyden fra strengen ved skud er svag, da strengen kun har kontakt med buen i enderne af buebenene. Lyden kan dæmpes yderligere med catwhiskers og gummidæmpere. Med udviklingen har man næsten fjernet den kraftige rekyl som buerne tidligere var kendt for. Rekylen kan desuden reduceres, hvis der skydes med lidt bøjet buearm.

Langbuen kræver meget lidt vedligeholdelse, men fordrer til gengæld stor træningsindsats, hvis man skal gå på jagt med den. På en langbue er det vigtigt, at strengehøjde og nockpunkt altid er det samme. Langbuen har ikke noget sigte så skydningen er enten instinktiv som med haglbøsse eller med såkaldt Gap, hvor man bruger pilespidsen som sigte. Skyder man med Gap, skal der trænes meget i helt rutinemæssigt at kende den lille afstand mellem målet og pilespidsen, som er det såkaldte Gap. Langbuen kan med fordel bruges til hurtige skud til flyvende vildt. Buetypen omsætter bedst sin energi til en tung pil, og træning kan stort set ikke lade sig gøre uden brug af fingerlap eller skydehandske.

Langbuen:
– har 10.000 år på bagen.
– er i princippet en pind med streng.
– er 180-200 cm lang.
– vejer 600-800 gram.
– afsender ikke strengeslag og er dermed lydløs.
– fås i modeller one-piece og take down.
– omsætter bedst sin energi til en tung pil.
– har kraftigt rekyl.
– kræver at skytten er i god form.
– fordrer megen træning.
– affyres uden sigte ved instinktiv skydning.
– kræver brug af fingerlap/skydehandske.
– bør strenges af, når den ikke er i brug.

skydehandsker og fingerlap