Med mange tusind år på “strengen” som jagtvåben, er langbuen vores ældste buetype. At der er tale om et stenaldervåben understreges bl.a. af fundet af Holmegårdbuen, som er ca. 9.000 år gammel. Længe inden det første krudtvåben blev opfundet, beviste buen sit værd i både krig såvel som på jagt.

Buer blev udviklet uafhængigt af hinanden på flere kontinenter, og våbentypen har gennem tiden undergået forskellig udvikling, der har skullet tilpasse den til aktuelle behov såsom krig eller jagt.

Fælles for alle buer er, at de ikke bør skydes uden pil på strengen, da dette i værste fald kan medføre ulykker, der kan skade skytten eller risikere at forårsage skader på buen i et sådant omfang, at denne ikke længere er sikker at skyde med, og derfor må betragtes som ødelagt.

Buen har som våbentype gennem årene gennemgået store forandringer, uden dog at give afkald på sin romantiske oprindelse. I dag finder vi tre buetyper, som lovligt kan anvendes til jagt i Danmark:
– langbuen.
– recurvebuen.
– compoundbuen.

De to traditionelle buer, langbuen og recurvebuen, kræver tilpasset spine og tilpassede pile. Den moderne compoundbue kan skyde med et lidt bredere udvalg af pile, der dog helst skal have en stivere spine. Læs om spine i afsnittet om pile.